Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler

Information om vitaminer og mineraler


Der findes to "grupper" af vitaminer.


Fedtopløselige og vandopløselige.


Forskellen er, at fedtopløselige vitaminer, har behov for at binde sig til fedt i tarmsystemet for at blive optaget. De oplagres i fedtholdige depoter i hele hestens krop. For store mængder, eller overdosering af fedtopløselige vitaminer ophobes i leveren, og kroppen bruger derfor rigtig mange kræfter og energi på at nedbryde et overskud, og kan give skader.


Det er derfor en god idé at fedtopløselige vitaminer tildeles i tilpassede eller kendte mængder, da hesten ikke selv kan danne A, D og E, men kun K vitamin.


Vandopløselige vitaminer, har behov for væsker for at blive optaget, de oplagres ikke i længere tid, ligesom de fedtopløselige.


Hesten kan i tarmsystemet selv danne disse, så en god tarmflora er vigtig.


Store mængder, eller overskud af vandopløselige vitaminer udskilles igennem nyrerne og urinen, og påvirker ikke kroppen i samme grad eller måde som et overskud af fedtopløselige.


Er det svært at huske de fedtopløselige vitaminer? så tænk på denne remse


(A) alle (D) damer (E) elsker (K) kage


Mineraler


For nogen, kan det være svært at finde ud af, hvad forskellen er på et vitamin, eller mineral - medmindre navnet afsluttes med vitamin. Vitaminer og mineraler blandes nemlig ofte sammen. Det er to vidt forskellige ting.


Mineraler er stoffer, der hjælper vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen til for eksempel knogler, tænder eller som et led i forskellige processer.


for eksempel calcium, som har betydning for både dannelse af knogler og tænder, men også med betydning for blodet, og et samspil med fx D-vitamin.


• Fedtopløselige vitaminer •


Vitamin A


Har betydning for hestens vækst og vævet i knoglerne. Samtidig har vitaminet en betydning for reproduktion, fertilitet, øjne, syn og slimhinder.


Hesten kan ud fra græs, grovfoder og plantedele selv danne det naturlige A-vitamin som kendes som Caroten. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor meget A-vitamin hesten må få, og kan tåle, men der er ved undersøgelser påvist at for stort indtag af kunstigt/uorganisk A-vitamin kan give forgiftning.


A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.


Vitamin D3

Vitaminet har betydning for hestens knogler, en del af opbygningen af knogler, samt påvirkning af hestens muskler, celler og immunforsvar. 

Men udover dette, har D-vitaminer også en betydning for optagelse og udnyttelse af makro mineralerne Calcium og fosfor.

Hesten kan, ligesom mennesker, danne D-vitaminer fra solen.

D-vitaminer er også et fedtopløseligt vitamin.


E-vitamin


Vitaminet med de mange egenskaber. E-vitamin har indvirkning på frugtbarhed og reproduktion, både hos hopper og hingste.


Føl bliver født uden "et lager" af e-vitamin, og de er derfor afhængige af at få dette tilført via råmælken fra moderen.


E vitamin har også, sammen med selen, en virkning som antioxidant, og beskytter cellerne i muskler og væv, og har samtidig en betydning for immunforsvaret. Sportsheste, aktive heste, og heste der udsættes for stressede situationer kan have et øget behov for e-vitamin, som sjældent dækkes ved normal fodring. virkningen i muskler og væv, behjælper også neutralisering af mælkesyre.


Giver man tilskud af E-vitamin og selen, skal man være opmærksom på, at overdosering af selen kan give forgiftning.


Grovfoder og græsser indeholder gode mængder E-vitamin, men indholdet formindskes ved oplagring, så fx hø og wrap kan indeholde mindre E-vitamin i vintermånederne.


E-vitamin er også et fedtopløseligt vitamin.


K-vitamin


Dette vitamin danner/syntetiserer hesten selv, og får hesten grovfoder, græs og generelt grønne plantedele, er dette nok til at dække hestens behov.


Der ses derfor sjældent en mangel, ved mindre at hesten er behandlet med antibiotika og lign. Medicamenter, samt tarminfektioner eller andet, der kan nedsætte evnen til at danne vitaminet. K-vitamin har indvirkning på blodets evne til at størkne og styrker knoglerne. De fleste fodertilskud er ikke tilsat k-vitamin. K-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.




• Vandopløselige vitaminer •


C-vitamin


C-vitamin er også et vitamin med flere egenskaber. Vitaminet har indvirkning på knogler og også tænder, samt dannelse af kollagen - som er en del af opbygningen af ledbrusk, som understøtter beskyttelse af knogler, led og sener og har samtidig en indvirkning på en god elastisitet af huden. C-vitamin fungerer også som ret kraftigt antioxidant med beskyttelse af kroppens celler, og er derved også godt til immunforsvaret.


Hesten danner selv c-vitamin, men nogle heste, fx heste med gigt, eller slid, heste der har eller er syge, med nedsat immunforsvar, eller ældre heste kan have gavn af ekstra c-vitamin.


Vitamin B1


B1-vitamin er også kendt - og kan stå skrevet som tiamin. B1 er vigtigt for energistofskiftet, fordi det er med til at omdanne kulhydrat til glucose, som jo er energi. Hesten har brug for denne energi til hjerne, hjerte og musklernes optimale funktioner.


Vitamin B2


B2-vitamin er også kendt - og kan stå skrevet som riboflavin. Det indgår i et vigtigt enzymsystem i kroppen, hvor det er en del af energiomsætningen, hvor det hovedsageligt omdanner proteiner, men også fedt og kulhydrater til energi.


B2 har betydning for vækst - herunder hud, pels, hove.


Vitamin B6

Kaldes også for pyridoxin. B6 indgår i nogle enzymprocesser, som hjælper med at opbygge og omdanne aminosyrer.


Det har derfor betydning for hjerte, nervesystem og musklernes funktioner, og samtidig en betydning for vækst og immunforsvar.


Vitamin B3 / niacin / nicotinsyre


Kendt som niacin, nicotinsyre og nicotinamid. Tager del i hestekroppens energistofskifte i cellerne, og hjælper med omsætningen af glucose, aminosyrer og fedt. B3 er vigtig for, som nævnt, energistofskiftet og opbygning af nye kemiske forbindelser i hele hestens krop.


B3 har ligeledes betydning for hud, pels og nerver, og kan have en positiv virkning samt et øget behov hos heste der stresser, eller har "humørsvingninger".


Vitamin B12


Er et livsnødvendigt vitamin, med mange vigtige funktioner. B12 er også en del af energistofskiftet med funktion i omsætningen af fedt og aminosyrer. B12 har også betydning for funktionen af DNA/arvematerialet, og for celledelingen i hestens krop, hvor deling og dannelse af fx røde blodlegemer sker, som er vigtige for transport af ilt rundt i kroppen.


B12 har derfor betydning for fordøjelse, hud, pels, hjerte, hjerne og nervesystemet.


Pantothensyre / B5 vitamin


Står ofte skrevet som pantothensyre, men kendes også som B5 vitamin.


Vitaminet spiller en rolle i omsætningen af kulhydrater, fedt og proteiner til energi.


B5 indgår bl.a. i kroppens produktion og dannelse af binyrebarkhormon og kønshormoner, og spiller en rolle i centralnervesystemet.


Folinsyre / B9


Ses ofte deklareret som folinsyre eller folsyre, men kendes også som B9 vitamin.


Vitaminet indgår i celledeling(lidt som hos B12), omsætning af aminosyrer. Folinsyre har derfor betydning for energi, blodet, hjerne, hjerte og nervesystemet.


Hos mennesker anbefales der et tilskud af folinsyre til gravide, eller de der ønsker graviditet.


Biotin / B7, B8 eller H-vitamin?


Biotin kaldes også som B7-vitamin eller B8-vitamin - måske der er navne-uoverenstemmelse her.


Biotin indgår i stofskiftet, og er med til omsætningen af fedt, kulhydrater og aminosyrer, og samtidig indgår biotin I blodsukkerregulering.


Omsætningen af aminosyrer, gør kroppen i stand til at danne de "proteiner" kroppen har brug for, herunder keratin. Keratin er fiber dannende protein, der hovedsageligt består af svovlholdige aminosyrer og indgår derfor i hud, horn, og pels, og af denne grund bruges biotin som et tilskud til hud, hove og pels.


Biotin har derfor betydning for energistofskiftet, blodsukkerregulering, hud, pels og hove.




• Mineraler og sporstoffer•


Cholin /cholinchlorid / Kolin


Cholin ses som et vitamin, men sammen med klorid udgør det også som en del elektrolytter. Cholin udgør sig også som en del af lecithin (beskrives længere nede), som er vigtig for fordøjelsen.


Cholin er vigtig for cellemembranernes struktur, og hjælper kroppen med at syntetisere folinsyre og B12-vitamin, og har en betydning for vækst. Dét er også med til at danne betaine.


Samtidig spiller cholin en vigtig rolle for leveren, da det er med til at afgifte, og kan beskytte mod skader og ophobet fedt – kaldes en methyldonor.


Betaine

En aminosyre "skabt" af cholin. Det er B-vitamin lignende. Det hjælper til med at reducere mælkesyre ophobninger. Det er også kendt for at være en osmolyt, der beskytter cellerne mod osmosisk stress. Osmose er en funktion der transporterer vand/væsker eller molekyler ind og ud af celler, for at det er ligeligt fordelt inde i cellen, og udenfor. Fx ved dehydrering.


Jern

Jern er vigtigt, i den rette og tilpassede mængde. Jern står for transport af ilt rundt i kroppen. Det ses ikke ofte, at heste har jern mangel, da græs og grovfoder indeholder rigelige mængder. C-vitamin og aminosyrer fremmer optagelsen, hvor calcium og mangan kan nedsætte optagelsen.


Der siges at hesten kun kan optage maks 15% af dét jern der findes i foderet. Et evt overskud udskilles med afføringen, denne funktion virker dog ikke ved overdrevne mængder. Overdreven tilførsel har betydning for optagelse, udnyttelse og brugen af zink, kobber, fosfor og mangan, og påvirker lever, nyrer, øjne og slimhinder.


Mangan

Er et mineral med mange forskellige funktioner. Blandt andet både energi - og fedtstofskiftet, og et samspil mellem både vitaminer og mineraler.

Mangan er bundet til proteiner. Det kan være med til afhjælpe og mindske stress/stress symptomer, og give hurtigere beroligelse. Det bruges også i knoglestrukturen, og har derfor betydning for vækst, og tager del i dannelse af næringstoffer til brusk, led og sener (glycosaminoglycans og chondroitin sulfater, som danner hyaloronsyre)


Mangan bruges også i bugspytkirtlen til dannelsen af insulin, og har samtidig også en betydning for kønshormoner, fertilitet, og for blodet og nervesystemet. Hesten kan ikke selv producere mangan.


Der ses ofte øget behov for mangan hos heste der udsættes for stress, konkurrencebrug, eller heste der har lungerne - og vejrtrækningsproblemer, hudproblemer, samt i de sidste måneder i drægtigheden.


Zink

Zink er livsnødvendigt, og er nok et af de mineraler, der har flest funktioner i hestens krop. Zink er en del af energistofskiftet, og tager del i omsætningen af kulhydrat, fedt og protein, samt dannelsen af vitaminer. 


Findes i alle celler og alle væsker. 


Zink har indflydelse på dna, kønshormoner, og cellernes opbygning. Har betydning for knogledannelse og dermed også vækst. 


Zink binder sig til proteiner. 


 c-vitamin, tryptophan, cystein og methionin m.fl  - essentielle aminosyrer - kan øge optagelsen af zink. Fejlfodring kan nemt give underskud, og fx  kobber, kan hæmme optagelsen af zink, og omvendt. 


Zink er ligeledes med til at understøtte huden og dennes modstandskraft, samt hove og pels(fx heling af sår, sommereksem, etc) 


Hestens lever, har behov for en tilstrækkelig mængde zink, for at kunne fungere optimalt, og blandt andet bruge sine afgiftningsegenskaber. 


Kobber

Har også mange funktioner i hestekroppen.

Kobber indgår i energistofskiftet, da visse enzymer har brug for kobberstik tilstedeværelse for at kunne danne og omsætte energi. Det indgår også som en del i jernoptagelsen, da der er behov for en hvis mængde kobber, for at jern kan optages. Jern underskud er sjældent, men kobber mangel er mere udbredt hos heste, og giver næsten de samme symptomer.


Kobber er med til at danne elastin og kollagen i bindevævet, og har derfor også betydning for knoglerne, og led.


Samtidig har enzymer i nervesystemet også behov for kobber for at kunne fungere optimalt, og for at kroppen kan producere af melanin(til hud, pels og hove)


Det er dog vigtigt, at kobber er tilsat i afbalancerede forhold, da det ellers har betydning for optagelse, udnyttelse af andre mineraler, herunder Zink.


I hestens daglige foder, skal forholdet imellem zink og kobber bør være imellem 3:1 og 5:1 - altså tre til fem gange så meget zink som kobber, alt efter hestens alder, brug, og behov.


Jod

Jod bruges primært til produktion af hormoner i skjoldbruskkirtlen. Disse hormoner har indvirkning på udnyttelse, optagelse af kulhydrat, fedt og proteiner. Reguleringen af hestens basale stofskifte, og har derfor også en indvirkning på nervesystemet, vækst og modning. Jod har også betydning for drægtigheden, og både for lidt og for meget jod kan resultere i skader på fostret eller fosterdød.


Jod kan øge omsætningen af calcium og fosfor, og kan derved også aktivere celler, der kan virke knoglenedbrydelige.


Jod tager også del i hestekroppens temperaturregulering og iltforbrug.


Selen

Selen virker som en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv i hestens krop. Antioxidant er vigtigt for at immunforsvaret fungerer optimalt. Selen tager også del i produktionen af hormon i skjoldbruskkirtlen, og har indvirkning på iltforbrug i cellerne, samt energistofskiftet. Selen behovet afhænger af forskellige faktorer. E-vitamin og svovlholdige aminosyrer, kan tildels erstatte noget af behovet for selen. Selen og zink har betydning for afgiftning og leverens virkning.


I Danmark er jord, græs, grovfoder selen fattigt, og der kan ofte ses mangler, som påvirker fx hestens præstationsevne fordi selen har indvirkning på muskler i hele kroppen, også hjertet. Bugspytkirtlen gør også brug af selen, og det har derfor også indvirkning på insulinproduktionen. Selen har pga samspillet med de svovlholdige aminosyrer, som hovedsageligt findes i keratin, en betydning for hud, hove og pels.


Selen er yderst giftigt ved overdosering, og man bør være varsom ved tildeling af tilskud.


Kobolt

Kobolt har betydning for tarmsystemet, og er nødvendigt for dannelsen af B12 vitamin. Kobolt opbevares i nyrer, lever og milt. Overskud af kobolt kan hæmme optagelsen af jern, og kan i rigtig høje mængder være dopingrelevant.


Jord indeholder ofte en del kobolt.


Natrium

Tager del i syre-base balancen, og har en vigtig betydning for væskebalancen. Her kan nævnes funktionen osmose/ det osmotiske tryk. Det er en funktioner hvor molekyler, fx vand, bliver transporteret ind eller ud af celler, for at det er korrekt fordelt på begge sider/ indeni cellen og udenfor fx er funktionen tydelig ved dehydrering.


Hesten bruger og udskiller natrium gennem sved, og der ses derfor et øget behov for elektrolytter når hesten trænes, eller i perioder med varmt vejr.


Fosfor

Også kaldet fosfat. Er et vigtigt mineral der indgår i flere af hestekroppens mange processer, og ses i alle celler og væv.

Fosfor findes i energistofskiftet, og i Dna.

Bruges til at nedbryde en del af glucose, og indgår som fedtsyrer i cellerne.

Den mest kendte "funktion" af fosfor, er betydningen for knoglerne, da fosfor sammen med calcium, er med til at danne knoglemasse. Forholdet imellem fosfor og calcium er yderst vigtigt, og der må ikke være mere fosfor end calcium, da for meget fosfor hæmmer optagelsen af calcium, hvilket kan føre til unormal skeletudvikling, men mangel på fosfor kan føre til det samme. Calcium/fosfor forhold bør være 2(calcium):1(fosfor)


Vitamin D, kan øge optagelse af både fosfor og calcium.


Calcium

Kendes også som kalk. Calcium er det mineral der udgør hovedbestanddelen i dannelsen af knogler og tænder, og er med til at forhindre nedbrydelsen af disse, fx hos ældre heste. Calcium og fosfor, men også magnesium, er med til at danne hårdheden i knogler, og giver knoglernes væv styrke.


Calcium har også betydning for muskelfunktioner og nervesystemet, det er nemlig med til at "kontrollere og styre" muskelsammentrækninger, og fungerer som leder af impulser til nerverne.


Calcium har ligeledes en indvirkning på kredsløbet, da det understøtter blodets evne til at størkne, og har også en betydning for blodtrykket.


D-vitamin kan være med til at øge optagelsen af calcium men også fosfor.


For meget calcium kan hæmme optagelsen af flere mineraler, bl a zink og jern.


Et underskud af calcium kan især påvirke udviklingen af hele skelettet, og væksten hos unge heste, og der kan ske ukontrollerede forbindelser til og fra både muskler og nerver.


Hesten kan normalt dækkes fint ind ved tildeling og adgang til godt grovfoder og også græs, men noget grovfoder kan have et lavt indhold af calcium og fosfor. Korn har fx et lavt indhold af calcium og et højere indhold af fosfor.


Forholdet, (som nævnt ved fosfor), imellem Calcium og fosfor er vigtigt, og bør være 2(calcium):1(fosfor), men dette afhænger af fx både henstens alder, brug, behov, m.fl.


Kalium

Ses ikke så ofte deklareret på fodersækken, men er en vigtig elektrolyt, der indgår i mange af hestekroppens funktioner.

Kalium findes i alle celler, og er vigtig for "transporten" af impulser til både muskler og nervesystemet. Kalium har i samspil, og ligesom natrium en indflydelse på det osmotiske tryk - væskebalancen - og hermed også nyrerne . Kalium bruges også til enzymer, og til omsætningen af,specielt, kulhydrater som stivelse og sukker.


Kalium udskilles når hesten sveder, fx ved træning eller i varmt vejr, og igennem urinen. Heste med stofskifte problematikker, fx diabetes, Cushings mv, har tendens til øget urin produktion, og kan derfor også have en øget udskillelse af kalium. Grovfoder og græs af god kvalitet er gode kilder til kalium.


Magnesium

Magnesium understøtter muskler og nerver i hestens krop. Og ses ofte i processer hvor der findes proteiner, og har en betydning for dannelse og vedligeholdelse af knogler.


Magnesium udskilles gennem urin, og en lille del kan også gøres ud gennem sved og afføringen, det vil sige, at hesten bruger nyrernes funktion til at udskille et overskud.


Med en god tilpasset fodring, med tilstrækkeligt grovfoder og evt tilskudsfoder, vil hesten være dækket ind med magnesium.


Magnesium mangler kan dog ske, og her vil man kunne se muskelkramper og muskelsvaghed, og hesten vil måske endda være ekstra opmærksom, nervøs eller irritabel. Hos unge heste, vil en mangel foruden påvirke væksten

Vitamin og mineralblandinger

Enkelte vitaminer/mineraler