Når du vælger

Når du skal vælge

Som forlængelse til det tidl. Blogindlæg om beregning af indhold i foder og tilskud, kommer dette indlæg, hvor vi fortæller lidt om hvilke overvejelser du bør gøre, når du skal vælge.


Vi kender alle de bemærkninger der florerer i staldene, på internettet og flere steder;

"Jeg bruger XX fordi det er det bedste" "jeg bruger YY fordi det er mega lækkert" "XY er altså bedre, fordi hesten kun skal have en lille smule" "jeg fodrer på slump" "ej, får din hest såå meget?" "Du skal altså bruge AX fordi der ikke findes andet, der er godt nok

"Det skal være billigt!" "Det er alt for dyrt"


Måske er du selv en del, af disse udtalelser, eller måske er du ikke? 

Men prøv lige, at bruge 2 minutter på, at tænke over, hvad dét første du egentlig gør, når du vælger foder til din hest. Hvad tænker du?


Se på hesten

Hesten kommer vi ikke uden om. Den er lidt den vigtigste brik i valget af foder.

Sæt dig ned, skriv lidt ned om din hest, kig på den, og observer.

Fx. Hvor stor er den, hvilken type er den, hvad bruges den til, hvordan holder den huld.



Grovfoder og dets indhold

Grovfoder - næsten vigtigere end hesten selv. Kender du dit grovfoder? Er der en analyse? Er det grønt og tørt, er det gult, hvordan er marken passet og plejer inden høst, hvornår er det høstet, er det gødet, sprøjtet, hvilke græstyper er det, er der udlæg, er der....... Ja vist, der er mange ting af vurdere, se og bedømme. Har du en analyse, er det hammer-godt, og du kan ud fra sådan én, præcisere og optimere din fodring. 

Men, det er ikke alle, der får lavet en analyse, det er ikke alle landmænd, der vil bruge tiden på det. Selvom, at det hverken er dyrt eller besværligt, at få lavet.. Men i dette indlæg, tager vi udgangspunkt i en gennemsnitlig dansk analyse. Vi plukker nogle tal ud, som du kan bruge som redskab, når du vil slut skal vælge tilskudsfoder til, eller fra. 

Så... Se på hesten, hvor meget hø æder den? Hvad får den tildelt pr dag, og hvis den har ad libitum/fri afbenyttelse af høet, hvor meget får den ca spist pr dag? 

At måle, og veje, er et godt redskab. 

Vi tager udgangspunkt i, at hesten får 2kg pr 100kg legemsvægt

Her, er lige et par tal fra en gennemsnitsanalyse af vitamin-mineral indholdet i dansk hø.

Hermed ikke sagt, at dit hø netop indeholder dette, og med forbehold for, at hø kan miste en del af indholdet under opbevaring, dit hø kan måske være bedre eller ringere; men dette skal ses som et eksempel. I dette eksempel er der brugt middelkvalitets hø.


Indhold i et gennemsnitsanalyseret dansk hø pr kg.

Calcium

g/kg

Fosfor

g/kg

Vit A

IE/kg

Vit E

IE/kg

3,4

1,9

12.000

28

Vit D

IE/kg

Lysin

g/kg

Kobber

mg/kg

Zink

mg/kg

990

3,3

4

19

Mangan

mg/kg

Jern

mg/kg

Kobolt

mg/kg

Selen

mg/kg

63

95

0,22

0,01

Jod

mg/kg

Magnesium

g/kg

Natrium

g/kg

Kalium

g/kg

0,22

1,1

0,8

17,8


Nu har du tallene for høet.

Så kan du lave et lille regnestykke

Min hest vejer 500kg

Den skal have 2 kg hø pr 100kg legemsvægt pr dag; 2 x 5 = 10kg

Den samlede daglige mængde hø er: 10 kg.

Så kan du regne lidt på vitaminer og mineraler

fx Calcium 3,4g x 10 = 34g, og det kan du så gøre ved alt det, der er i skemaet.


Går hesten på græs? Er der græs på folden, eller er det blot nedbidt, langt, eller er det en sandfold, ridebane, eller hvad det nu må være. Græs har jo også et ernæringsmæssigt indhold, og skal derfor medregnes, også selvom at det indeholder en masse vand. Måden marken er plejet på, spiller også en rolle for næringsindholdet. Er marken regelmæssig gødet mfl.

Græs indeholde 85% vand. Det vil sige, at ud af 1kg græs, er det 150g der reelt er foder.

En hest kan æde 3-5kg græs pr time. Æder den 3 kg får den reelt 450g.

Så, hvis vi tager udgangspunkt i, at din mark er ganske fin, med græs i alm. længde, hverken højt, eller nedbidt. Den får spiser 3 kg pr time, og er på fold i 8 timer.

Så får den 450g x 8 = 3,6kg ud af 8kg græs.


Så laver vi lige en tabel igen. Det er en vitamin og mineral analyse af markgræs. Og igen, gør vi lige opmærksom på, at det kan variere, fra mark til mark, alt efter pleje, græssorter mfl, hvordan jeres egen analyse vil kunne se ud. Dette er blot en gennemsnitsanalyse på dansk markgræs, og bruges som et eksempel. Dette er ikke gødet eller plejet yderligere, det meste er i frø.


Indhold i markgræs pr. kg.

Calcium

g/kg

Fosfor

g/kg

Vit A

IE/kg

Vit E

IE/kg

1

0,6

15000

27

Vit D

IE/kg

Lysin

g/kg

Kobber

mg/kg

Zink

mg/kg

50

0,8

1

7

Mangan

mg/kg

Jern

mg/kg

Kobolt

mg/kg

Selen

mg/kg

13

40

0,07

0,01

Jod

mg/kg

Magnesium

g/kg

Natrium

g/kg

Kalium

g/kg

0,04

0,3

0,4

5,4


så tager du igen, og multiplicerer hver enkelt i tabellen.

1g Calcium x 8 = 8g calcium,


Det næste er så, at finde ud af, hvad hestens vitamin og mineral behov er.

Der findes nogle normer: NRC eller KER-normer, der beskriver lidt om den daglige mængde.

En google søgning, eller besøg på Kentucky Equine Research kan svare på mange ting.

Lad os tage ZINK som eksempel, da der for tiden, har været en del oppe at vende på den front.


En hest på 500kg i vedligehold, har brug for lige knap 400mg zink om dagen jf. KER norm.

Vi kigger på tabellerne: Hø 19mg pr kg, græs 7mg pr kg.

Hø: 19mg x 10kg hø = 190mg

Græs: 7mg x 8kg græs = 56 mg

190mg + 56mg = 246 mg


Du har købt en sæk med tilskudsfoder(tidl. kaldt Fuldfoder)

Denne har et indhold på:

150mg Zink pr kg. (det er sådan set ret standard at det ligger mellem 100-200mg)

På anvisningen skal hesten have fx 100g pr 100kg legemsvægt.

OK. 100 x 5 = 500g foder

Så tager du 150mg/1000g = 0,15mg pr g

0,15*500g = 75mg Zink pr 500g foder.


Regnestykket hedder nu:

246 + 75 = 321 mg IALT


HESTEN MANGLER

400-321=79 mg



Nu har du lidt tal på vitaminer og mineraler at arbejde med, når du vælger.


Men.... Hestefodring, er ikke blot tal, selvom at vi synes, at det er vigtigt, at være nogenlunde sikker på, at man med tallene rammer de minimumsnormer der er sat, om det er ud fra den ene eller anden norm. 

Hestefodring handler også om hestens behov for råvarer, hvad der brugt og hvor meget der er i foderet, og hvilke egenskaber det skal have.


De fleste hesteejere, vil gerne fodre "grønt", undgå for meget korn, og gerne tildele lidt urter og andre naturlige bestanddele. 

Korn, er lidt et tabu, men så længe at hesten kan bruge dét den får ud af kornet, så behøver det ikke at være et tabu. Det er ofte stivelsen i korn, der afskrækker. Men fx skaller/klid indeholder ikke nær så meget stivelse, som kornet i sig selv.

Nogle heste, er rigtig gode til at bruge fibre til energi, nogle er knap så gode, nogle skal have en blanding af hurtigt og langsomt tilført energi, nogle har behov for en lille smule mere hurtig energi, for fx at kunne holde huld, eller være konkurrencehest - så kender man sin hest, så kan man hurtigt danne et overblik over, hvordan energiforsyningen skal være. 


Vi kender ikke producenternes opskrifter, og der findes nok ikke et foder, hvor råvarerne bliver præsenteret i en ligelig fordeling, man kan dog være heldige, at finde nogle produkter, hvor der er vist antal procent af hver råvare.

Og hvad kan dette så bruges til? Egentlig ikke rigtig noget, men det kan give et indblik i, hvad du tildeler af råvarer ud fra den daglige anbefalede tildeling, og så kan man jo gøre sig overvejelser herfra..



Hvordan vælger man så, imellem de mange, mange foderprodukter på markedet?

Her, kan vi lige tage et eksempel på to fiktive foderprodukter, med brug af en fiktiv hest, med udgangspunkt i sammensætningen, og ikke vitamin/mineralindholdet. 

Fiktiv hest: 10 år, 500 kg, varmblods type, fin huld score, rides tre dage i ugen, får vejet og opmålt grovfoder, går på fold i 5 timer, nedbidt/jord, mangler energi. 


Valget står mellem 

Foder nr 1

Sammensætning: lucerne, hørfrø, tang, urter(brændenælde, hyben, pebermynte) ølgær

Daglig tildeling 50g pr 100kg


Foder nr 2

Sammensætning: lucerne, hørfrø, solsikkefrø, lucernegrøntmel, sukkerroepellets, urter(brændenælde, hyben, pebermynte, burresnerre, mælkebøtte), ølgær, 

Daglig tildeling: 100g pr 100kg


Når du vælger, kan du fx starte med at sammenligne råvarerne: 

Hvor meget lucerne får hesten ud af 50g kontra 100g? Hvor meget hørfrø får hesten af 50g kontra 100g,.


Foder nr 1

Indeholder 7 råvarer, hvis vi antager, at de er ligeligt fordelt og uden vit/min, kan vi dividere lidt med pr 1000g.

1000g/7råvarer = 142,8g af hver råvare

Vi ved at hesten skal have 50g pr 100kg

Det er 50g x 5 = 250g foder dagligt. 

148,2/1000=0,14mg pr g. 

0,14x250=35,7g 

35,7g råvare i den daglige tildeling. 

Det vil sige, at her får hesten 35,7g lucerne. 


Foder nr 2 

Indeholder 11 råvarer. 

Vi antager igen, at de er ligeligt fordelt, uden vit/min.

1000g/11=90,9g af hver råvare

Hesten skal have 100g pr 100kg

Det er 100x5 = 500g foder

90,9/1000= 0,09mg pr g.

0,09x500=45,4g

45,4g råvare i den daglige tildeling

Det vil sige, at hesten får 45,4g lucerne.




Overvej og tænk

Til slut, kan man så overveje, om 250g eller 500g foder er nok til at understøtte tarmsystemet, er nok til at understøtte tyggetid, om det er for meget eller for lidt, om hesten deraf vil ændre huld, tabe sig, eller tage på, eller om det er fint til at holde hestens huld, der hvor den skal være. Om hesten ville trives med foderet, om råvarerne bliver præsenteret i en mængde, hvor det enten gavner om det blot er fyld, eller hvor vidt det ene eller det andet er bedre.

Vil 250g foder, være nok til at give mere energi? Vil 500g give for meget energi? Hvis sammensætningen bestod af fx 80% lucerne, og det resterende er de andre råvarer, får man så den ønskede effekt, virkning, brug, og tilgængelighed af alle råvarerne?

Man kan også kigge på, hvad man får, hvis man tildelte mere af foderet med 250gs tildeling, uden at hesten vil være overforsynet med fx vitaminer og mineraler.


Hestefodring, handler som nævnt ikke kun om, at det hele skal passe sammen i tal – men hesten skal være dækket ind – skal holde huld – skal trives langsigtet. Indlægget her, er lavet, fordi at vi ofte på de sociale medier ser en tendens til at anbefale foder ud fra navnet – hvor man lidt glemmer at kigge på, hvad hestens reelle behov er og hvad den egentlig får, ud af det tildelte. At de fleste glemmer, at man uden analyse på sit grovfoder ikke kan konkludere, at hesten ikke behøver andet end en håndfuld. Før du kender dit grovfoder, kan du ikke konkludere noget. Så hellere kigge lidt på, hvad vil mit grovfoder indeholde, hvis det ikke er helt så godt i analysen, som det ser ud, når du kigger på det – og lige pludseligt, så er det bare ikke nok, at tildele en håndfuld, hvis der ikke bliver fodret med et grovfoder der er i super-prima-kvalitet. De færreste ved, hvordan den pågældende landmand arbejder – selvfølgeligt vil han gerne have lavet et super kvalitetsfoder, men måske er dette til sine køer. Høst tidspunkt, frøsorter, gødskning, pleje og evt gifte,

af græsmarkerne, gør han det? Eller gør han ikke? Vær kritisk når du køber, og vær kritisk når du spørg, det gør ikke noget. De fleste er ret ærlige.

En anden ting, er der også ret mange heste, der ikke får græs, heste der blot går på helt nedbidt, på jord eller sandfold. De har et andet behov – da de ikke får næring fra græsset. Heste der får hø ad libitum, kan æde rigtigt meget, nogle æder dog ikke, hvad de har behov for, så det er vigtigt, lige at tjekke op på og observere, hvad hesten egentlig indtager, får den egentlig nok?

Det er nok nævnt tidligere i dette indlæg. Men det er bare ultra vigtigt.



Dette indlæg, skal ikke, bruges til, at du kan sammensætte din egen foderplan. Det er brugt som eksempler, og der er ikke medregner fx behov for foderenheder, proteiner, sukker, stivelse, og et hav af andre ting, som også er vigtige. Det er blot en vejledning, så du kan beslutte dig om dit valg af foder – om det er godt nok, om der skal mere til. Fodring er ofte en slags mode i hesteverdenen, og derfor skal man forholde sig til hesten, og indholdet, og ikke hvad der bliver anbefalet, bare fordi at der er 10 heste, der fodres sådan på opstaldningsstedet, eller fordi at din moster, har haft heste i 100 år. Vær kritisk, stil spørgsmål til dig selv, og ikke mindst KIG på din hest og KIG på indholdet.  

Spar tid, og energi, og lad os klare din foderplan