Energi - kulhydrater, fedt og proteiner

Energi - Kulhydrater, fedt og proteiner

Energi – kulhydrat, fedt og proteiner i hestefoder

Dagligt, og endda flere gange ser og hører jeg om stivelse og sukker i hestefoder. Og jeg er sikker på at i kender til fænomenet. I dette indlæg vil jeg forklare lidt om energi, kulhydrater, fedt og proteiner.

Energi Energi er kroppens kraftværk. Dét er energi, der gør at alle funktioner i kroppen, fungerer som de skal. Behovet for energi er individuelt fra hest til hest. Konkurrence heste, og heste i træning har et øget behov for energi, til at kunne præstere samtidig med at kroppen skal bruge noget til alle dens funktioner. Hesten der går i vedligehold, har ikke et øget behov, og skal blot have dækket energibehovet til kroppens funktioner. Dertil vil jeg tilføje, at heste med problematikker - fx med huld, eventuelt kendt som for tynde og for tykke, har et ændret behov for energi, den tynde kan have behov for mere - og den tykke kan have behov for en tilpasset mængde. Kroppens funktioner - der er mange - men funktioner er alt lige fra dét vi ser fysisk, men også det der sker indeni. Fx pelsskifte, temperaturregulering, fordøjelse, hjernen, celler etc - energi til vedligeholdelse, til understøttelse og til opbygning af en optimal kropsfunktion. Hos hestene kender vi energi som Foderenheder (FE/FEh) som kan være deklareret(forskelligt fra producent til producent) som foderenheder, MJ(megajoule) eller Mcal(megakalorier) når man kigger på sækken med foder. - vi kender det faktisk lidt fra os selv, når vi kigger på vores kost, skal på kur o.lign. så er det kalorierne vi oftest ser på. - kulhydraterne Hesten har derfor et energibehov der skal opfyldes - og det er selvfølgelig op til os som hesteejere, at finde ud af hvor meget, hvor og hvad energien skal komme fra.

Men hvor kommer energien fra? Kulhydrater, fedt og proteiner - er de komponenter der er energigivende. Både Hos hesten og hos os. Når disse fordøjes og optages, frigives energien. hurtigt, eller langsomt. 

Kulhydrater Kulhydrater er en fællesnævner for mange af de ting vi ser i hestefoderet - forskellen er; deres opbygning, hvor let de fordøjes, hvor hurtig og hvor meget energi de frigiver. Hovedsageligt er det ordene Stivelse og sukker vi bemærker, når der tales om kulhydrater.

Det kan blive et meget, meget langt indlæg – så jeg vil prøve at gøre det kort.

Stivelse og sukker kommer jo fra planter og plantedele – det har betydning for mængden af stivelse; hvilken plante, hvor fra planten og hvad fra planten, hvordan den er dyrket og høstet. Alle planter danner sukker via fotosyntesen, kort og godt bruger planten dette til at gro, nogle indeholder mere sukker end andre, men processen og brugen er den samme.

Både sukker og stivelse er sammensat af molekyler. Sukker er simple, og har ikke så mange molekyler, det er derfor let af spalte og bliver hurtigt optaget, og giver derfor en hurtig frigivet energi. Stivelse kan både være simpelt og komplekst. De simple er som sukker – lette at spalte, hurtige at optage og frigiver hurtigt energien. De komplekse kender vi som fibre – De er er sammensat af flere molekyler som skal spaltes, hvilket gør at energien bliver frigivet langsommere og bliver længere i tarmsystemet. Både sukker og stivelse bliver under fordøjelsen omdannet til glukose, som transporteres rundt til der hvor kroppen skal bruge energi, og overskydende bliver oplagret som glykogen. Fibre bliver længere tid i tarmsystemet og sikrer at der hele tiden er noget at arbejde med. Energien fra fibrene bliver som nævnt frigivet langsomt. Langsom frigivelse af energi, giver stabilitet til blodsukkeret, hvorimod hurtig frigivelse af energi kan give anledning til udsving i blodsukkeret som fx hurtigt stigende og hurtigt faldende blodsukker – som også kan have indflydelse på hestens temperament, generelle velbefindende og mange andre ting.

Lige en kort tilføjelse; Fibre er cellevægsstoffer fra planten, dét der giver planten struktur til f.eks at stå oprejst, skaller om frøene mfl., der er derfor en høj andel fibre i græs, wrap, hø, frø og foderprodukter der indeholder meget struktur, som fx lucerne, timothe og esparsette, samt i nogle skaller fra korn. Stivelse findes i hele planten, med specielt er der høj andel af dette i korn, nogle sorter mere end andre, fx er majs en af sorterne der indeholder mest, hvor havre har lavere indhold af stivelse end byg.

Det vil sige, at når hesten får sit foder sker der en fordøjelse af sukker og stivelse. Kroppen omdanner det indtagne til glukose – energi – som bliver fordelt til alle de steder, hvor der er brug for det – til celler i muskler, til blodet, hjernen etc. Dét der er tilbage oplagres i depoter i kroppen, som hesten kan gøre brug af, fx når den trænes. Får hesten alt for meget ind, kan dette munde ud i, at hesten bliver overvægtig. Under fordøjelsen optages og dannes vitaminer og mineraler, som også er vigtige for de mange kropsfunktioner.

Stivelse og sukker fordøjes i hestens tyndtarm, får hesten for meget vil det komme med videre i tarmsystemet, hvor det kan have skadelig effekt – det kan fx nemlig ændre ph- værdien, som slår de gode bakterier i tarmen ihjel, og hesten kan få div. fordøjelsesproblemer. Hvor fibre skaber et godt miljø for disse bakterier.

Fedt og proteiner

Fedt er den bestanddel af foderet som indeholder den højeste mængde energi. Hos heste får primært vi fedtet igennem olier. Det finder vi som planteolier fra forskellige planter, eller fra frø som fx hørfrø, solsikke, sortkommen, hampefrø og nogle heste får endda tilføjet fiskeolie,. Fedt giver en langsom frigivelse af energi, ligesom fibre.

Proteiner indeholder også energi. Proteiner er bygget af aminosyrer. De er de vigtigste byggesten for hestekroppen, og indgår i et utal af funktioner, vækst, opbygning, understøttelse mfl.. Proteiner findes i forskellige sammensætninger og kvaliteter. De fleste af aminosyrerne kan hesten selv danne under fordøjelse af foderet, men nogle få skal tilføres – det er dem som vi kender som essentielle aminosyrer. Lysin, methionin, threonin og cystin, danner hesten ikke selv. Det er derfor vigtigt at tildele foder, der indeholder nok af disse og af god kvalitet. Grovfoder – græs, hø, wrap etc, indeholder proteiner. Korn og frø ligeledes. Proteiner er vigtige for fordøjelsen, da der er samspil mellem disse og de enzymer der indgår i fordøjelsen af alt andet – ja kort og godt. Det er derfor vigtigt at hesten får nok. Får den for lidt, vil den tabe muskler, huld og kan være uoplagt, et underskud kan sænke optagelsen af næring fra foderet. For meget protein vil blive nedbrudt i leveren, og igennem nyrerne vil det blive udskilt med urinen. Det vil sige at hesten bruger energi, på at nedbryde et overskud – og så opstår der pludselig et ændret energibehov, og både lever og nyrer er på overarbejde.

Hvis hesten ikke får energibehovet opfyldt, igennem indtaget af kulhydrater, vil kroppen danne energi ved at bruge fedt og proteiner – så man skal finde en hårdfin balance i hele fodersammensætningen. Det er fint og sundt at fodre med et lavt indhold af sukker og stivelse, men blot den alligevel får den energi kroppen har behov for. Sports – og konkurrence hesten, der trænes kontinuerligt har behov for ekstra energi – til kroppen og til arbejdet. Så får den nok, eller har den mon brug for mere? Hesten der er i dårlig huld, har brug for ekstra energi – for at have energi til at holde sig varm, bevæge sig, fordøjelse og kroppens indre funktioner, men den skal også have energi nok til samtidig at opbygge sit lager – som er i underskud – og samtidig have energi nok til at komme sig – ikke nævnt at den skal fyldes udelukkende med majs.

Men kigger du på din egen – eller andre menneskers kost. Hvad tænker du, når du ser en der er under eller overvægtig? Når du ser på sportsudøveren? Diabetikeren? Og hvad er forskellen på dem? - ja det er nok et lidt dumt eksempel at sammenligne med, men princippet er vel i bund og grund det samme. Mennesker eller dyr - vi har alle et behov for at kroppen skal fungere, og det gør den igennem kosten. 

Så er korn tabu? - ikke hvis hesten har behovet

Er soja tabu? - ikke hvis hesten har et behov. Proteiner omdannes kun til sukker/energi, hvis ikke der er nok tilgængeligt af de andre, men brug gerne de GMO-frie. 


Vi laver og sammensætter gerne en foderplan, helt uvildigt - ud fra de produkter du ønsker at bruge.